Tilvalg og fravalg af ADHD-medicin med Isabelle Bidstrup Kierulf

I dette afsnit tager min veninde Isabelle og jeg en snak om vores tilvalg og fravalg af ADHD-medicin. Vi reflekterer over fordelene og ulemperne ved at være og ikke være på ADHD-medicin, som er meget forskellige fra person til person, dog oplever vi gennem samtalen, at vi har overvejende mange ens oplevelser af medicinen - både på godt og skidt. Da vi begge er jobsøgende, kommer vi også omkring, hvordan man evt. kan introducere ADHD til en jobsamtale uden at blive dømt, og vi taler også om at give slip på maskerne og acceptere vores neurodivergente hjerner i et ellers meget neurotypisk samfund.  Vi taler bl.a. om:  - Vores udredning af ADHD og ADHD-medicin historik  - Fordelene ved at være på ADHD-medicin - Ulemperne ved at være på ADHD-medicin - ADHD-medicins påvirkning på fordøjelsen  - ADHD-medicins styrkelse af Hyperfokus - ADHD-medicins påvirkning på vores personlighedstræk - ADHD-medicin og angst  - ADHD-medicin og nervesystemet  - At fortælle om ADHD på jobbet uden at bruge nøgleord - At slippe kontrollen om at passe ind og acceptere alle sider af sig selv.

Om Podcasten

Hyperfokus handler om at lære sig selv bedre at kende med fokus på psykisk sårbarhed, relationer, velvære og karriere. Hver anden mandag dykker Hyperfokus' vært, Adele Bennett-Larsen, ned i et emne sammen med en gæst eller faglig ekspert, der gør hende klogere på sig selv. Hvert afsnit afsluttes med en øvelse, som Adele efterfølgende tester på Instagram. Missionen med Hyperfokus er at skabe et trygt univers, hvor man kan lære sig selv bedre at kende, så man kan leve lige det liv, man ønsker. For som du vil finde ud af gennem Hyperfokus, så er en af hovednøglerne til et godt og sundt liv at have selvindsigt og selvforståelse. God fornøjelse og husk at følg Hyperfokus dér, hvor du lytter til podcast og på Instagram @hyperfokus_podcast, hvor du kan sende spørgsmål til eksperterne og følge med i øvelserne.