4. Tryllecremen

‘Vil du eller skal jeg smøre tryllecremen på?’ Sådan lyder spørgsmålet fra hypnotisøren, da Tanja ligger med lukkede øjne i den bløde stol i behandlerværelset i Rødovre Centrum. Halvt vågen. Halvt væk. Spørgsmålet undrer hende. Skræmmer hende. Hvorfor taler hypnotisøren om at røre? Om trylle-creme? Hun synes, det er mærkeligt og vælger at afbryde behandlingsforløbet. I fjerde afsnit af ‘Hypnotisøren’ fortæller 30-årige Tanja, hvordan hendes mavefornemmelse dengang reddede hende. Men undervejs i interviewet bliver hun i tvivl, om hvorvidt der rent faktisk er sket mere, end hun er klar over? Hun begynder pludselig at huske ting fra hypnose-sessionen tre år tilbage. Ting, hun aldrig har tænkt på før. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

I marts 2018 bliver en hypnotisør fra Rødovre idømt tre år og seks måneders fængsel for overgreb begået på ti kvinder. Seksuelle overgreb. Perioden, hvor krænkelserne og voldtægterne har fundet sted, strækker sig over en periode på minimum seks år, og alle overgreb er sket, imens kvinderne har været under hypnose. 'Hypnotisøren' er en podcast, der over fem afsnit - gennem interviews med flere af de kvindelige ofre - dykker ned i den gruopvækkende sag, hvor ofrene stadig har store mén fra de både fysiske og psykiske overgreb.