Bent Hansen

Tilbage fra dengang det hed Landsforeningen for bøsser og lesbiske har Bent Hansen været tilknyttet LGBT Danmark. Der har været opture og nedture. Han har oplevet, da man i 1989 viede de første homoseksuelle par på Københavns Rådhus. Og festerne på diskotek Pan Club. Men også at miste sin mand til HIV/AIDS. I dag er Bent Hansen 72 år og kigger i Hyrdetimer tilbage på livet som homoseksuel.

Om Podcasten

I Hyrdetimer undersøger vært Thomas Oldrup fordomsfrit sex sent i livet i dag og tilbage i historien. Emnerne stiller ikke krav til mere, højere og vildere. I stedet skal vi i dybden i lyst, intimitet, sex og kærlighed via gæster, der enten har prøvet dette og hint på egen krop, eller på andre måder kan gøre os klogere på sex og alder. Del gerne idéer, lyttererfaringer eller spørgsmål på podcast@aeldresagen.dk. Produceret af Ældre Sagen.