Kedsomhed, Længsel & Kærlighedssprog | Ild i Hjertet #052

Denne uges Ild i Hjertet podcast er en Q&A fra seere og lyttere der jævnligt sender spørgsmål og betragtninger til os. Tusinde tak for dem - bliv endelig ved med det. Emnerne denne gang handler om - En tilbagevenden oplevet kedsomhed over sin mand/partner efter den første fase af begær og tiltrækning har lagt sig - og hvad man skal stille op med den. Længsel og desperation efter tosomhed, nærhed og sex som single. Forvirring og irritation over at den kærlighed man oplevede, til at starte med gennem ens partners adfærd, kan forsvinde. "Han plejede at komme med gaver og overraskelser - elsker han mig ikke mere?" - samt flere af de efterhånden vanlige sidetracks, rants og riffs over tidens mærkelige tendenser mellem kvinder og mænd. Rigtig god fornøjelse!

Om Podcasten

Med podcasten deler vi nuancerede betragtninger, erfaringer, viden og tanker omkring det at udvikle sig og søge indsigt som menneske - med henblik på at udfolde mere af sig selv. Vi ønsker ikke at belære lytterne, tage rollen som eksperter eller fortælle hvordan de skal leve deres liv. I stedet fører vi ærlige, dybe, ufiltrerede og sårbare samtaler om parforhold, polaritet, maskulinitet, feminniitet, sex og kønsroller som man kan spejle sig i. Samtalerne omhandler de udfordringer, problematikker og løsninger mænd og kvinder oplever i 2024.