2: Smertehåndtering og SELVOMSORG når livet er svært - Samtale med Mette Sloth

Cleoh taler i dette afsnit med Mette Sloth, der er psykolog med særlig interesse for smertelidelser og -håndtering. Hun fortæller blandt andet om, hvordan en psykolog kan hjælpe en med fysiske smerter til et liv med mere mentalt overskud og egenomsorg. Vi tager også fat i skyld, skam og selvkritik. Mette kan kontaktes på mette@psykologerne.dk Noter til reflektionsbogen: 33:45: Spørgsmål til dig selv, når du mærker at den indre selvkritiker er på besøg: - Hvad handler den her selvkritiker egentlig om? - Hvordan kan det være, at jeg lige _idag_ er så hård ved mig selv?35:42 S.T.O.P.-modellen: Stop - Tænk - Observer - Prøv igen. Obs: Se billede af modellen på Instagram: @indsigt_med_cleoh Mettes nærende aktiviteter: - At ringe/skrive til en veninde og række ud. Skrive en sms med 'Hej, jeg har det svært lige nu, kan vi lige snakke sammen eller gå en tur?´. Dele oplevelser med andre og få det 'fortyndet' ved at sige det højt. - Fysisk kontakt. Husk at du kan følge med på facebook; Indsigt med Cleoh samt Instagram. Alle episoder bliver også lagt op på vores hjemmeside - psykologerne . dk under Podcast. Hvis du har lyst må du meget gerne sende mig forslag til emner til et afsnit, som du synes ville være spændende at høre om. Skriv til cleoh@psykologerne.dk Du er også meget velkommen til at sende en lydfil med et spørgsmål eller skrive en mail. Så vil jeg tage dit lytter-spørgsmål op i et fremtidigt program. Community: Del gerne et billede på Instagram, hvor du bruger # indsigtmedcleoh, så deler vi det i det ugentlige opslag. Det kan fx være et hverdagsbillede af, hvad du laver, mens du lytter. Tak fordi du lyttede med - husk gerne at give dig selv 5-10 minutters refleksionstid efter programmet og notér ned, hvad du tager med eller skal huske dig selv på, ligesom at du kan skrive dagens øvelser ned. Kærlig hilsen Cleoh, autoriseret psykolog Tlf 28680044 Læs mere om psykolog Cleoh Søndergaard og hendes kurser, blog og podcasts her: www.innervention.dk This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit psykologcleoh.substack.com

Om Podcasten

I denne podcast får du, på uformel vis, viden om psykologi og konkrete øvelser til din egen selvudvikling!Din vært er Cleoh Søndergaard: Autoriseret psykolog, der til dagligt arbejder med psykoterapi og supervision inden for det kliniske felt. Hun elsker formidling og er desuden klinikindehaver af Innervention. Hun inviterer sine kolleger i studiet til samtaler om psykologi, psykoterapi og selvudvikling. Flertallet er psykologer - de har alle noget vigtigt på hjertet, som de brænder for!I podcasten finder du også solo-afsnit, hvor hun deler sin viden om en række emner som selvværd, den indre selvkritiker, stress, skizofreni og angst. Du vil også finde mini-afsnit med øvelser og guidede meditationer. INDSIGT handler både om at kigge indad, at få et nyt perspektiv og kunne se nye muligheder - hvilket lige præcis er podcastens vision.Missionen er at udbrede viden og psykoterapeutiske øvelser, så lytteren over tid vil opnå mere autencitet, selvværd og ro. INDSIGT med Cleoh kan derfor fungere som din psykolog i lommen. Cleoh tror på, at gennem mere selvindsigt, får man modet til at vise sig selv venlighed og at man tør udtrykke sig autentisk. Ved at turde udtrykke sig ærligt, opnåes forløsning og ejerskab.Dette er også en mission; at give lytteren modet til at vise mere venlighed og ærlighed overfor sig selv og andre. Så ønsker du et mere balanceret følelsesliv, mere selvværd og blomstring, bedre kommunikation i dine relationer eller blot viden om faget psykologi, er dette podcasten for dig! Om Cleoh Søndergaard:Uddannet og autoriseret psykolog, samt certificeret sexolog. Klinikejer og ophavskvinde ved Innervention. Underviser og supervisor. Hun tilbyder psykoterapi og supervision og brænder for formidling og foredrag.Hun er anerkendt for sin terapeutiske stil og har en bred erfaring, men forbliver nysgerrig og sulten på viden.Metodisk, filosofisk og praktisk er hendes hjerte i ACT; Acceptance and Commitment Therapy. Denne har sit oprindelige ophav i buddhistisk psykologi og er en moderne 3. bølge adfærdsterapi, der blandt andet arbejder med følelser, selvomsorg, heling, metakognition - og har værdier for øje som en central rød tråd. psykologcleoh.substack.com