64: Kom hjem til dig selv: Selvomsorg - efter kærestesorg og skilsmisse! Med Molly Mørch

Kærestesorg og brud: Hvordan du kommer ovenpå og finder tilbage til dig selv, din selvomsorg og dine værdier. Der har ikke før været en opskrift på, hvordan man egentlig kommer ovenpå, efter kærestesorg, skilsmisse eller andre brud. Men det er der nu! I denne episode taler jeg med Molly Mørch, forfatter til bogen Tilbage til dig selv, om de følelsesmæssige udfordringer og muligheder, der følger med at komme sig efter et brud. Molly er psykoterapeut og forfatter, og har klinik i København. Molly har specialiseret sig i at hjælpe mennesker med at finde tilbage til sig selv og genopbygge både selvværd og selvomsorg, når et kæresteforhold slutter. Hvad du kan forvente af denne episode:En samtale om, hvorfor brud kan føles så altoverskyggende og hvordan vi kan finde ro i processen.Hvordan Mollys bog guider os igennem en 100-dages rejse med praktiske og kærlige øvelser, for at genskabe kontakten til sig selv igen.Værktøjer til at mærke og acceptere svære følelser, selv når de føles uoverkommelige.Inspiration til at finde balancen mellem krop og sind og leve et mere meningsfuldt og selvkærligt liv.Lyt med og få indsigt i, hvordan du kan blive kaptajn på dit eget skib og finde tilbage til dig selv, skridt for skridt.Nyttige links: Her finder du Molly Mørch: https://mollymorch.dk/Her kan du købe hendes bog: https://forlagetkom.dk/index.php/product/tilbage-til-dig-selv/Her finder du Mollys andre bøger: https://mollymorch.dk/koeb-boeger/Om bogen: 'Tilbage til dig selv'Molly Mørch har med Tilbage til dig selv skrevet en varm og omsorgsfuld bog til dem, der står i sorgens og fortvivlelsens midte efter et brud. Bogen er skabt som en daglig støtte og giver konkrete øvelser, der hjælper med at genopbygge selvværd og medfølelse for én selv.Den viser dig, hvordan du kan tage hånd om dig selv og komme styrket og mere selvkærlig ud på den anden side. Gennem egenomsorg, selvkærlighed og praktiske øvelser inviterer bogen dig til at skabe et liv, hvor du er med til at forme din egen lykke og finde tilbage til dig selv. Genfind dig selv efter et brud - en 100-dages rejse til selvomsorg og selvværd. I bogen får du: Praktiske øvelser, der giver dig fodfæsteVærktøjer til at mærke og acceptere dine følelserEn realistisk tilgang, også hvis du er i kriseMolly Mørch guider dig mod dybere selvforståelse og øget selvværd, så du kan tage styringen i dit liv igen. This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit psykologcleoh.substack.com

Om Podcasten

I denne podcast får du, på uformel vis, viden om psykologi og konkrete øvelser til din egen selvudvikling!Din vært er Cleoh Søndergaard: Autoriseret psykolog, der til dagligt arbejder med psykoterapi og supervision inden for det kliniske felt. Hun elsker formidling og er desuden klinikindehaver af Innervention. Hun inviterer sine kolleger i studiet til samtaler om psykologi, psykoterapi og selvudvikling. Flertallet er psykologer - de har alle noget vigtigt på hjertet, som de brænder for!I podcasten finder du også solo-afsnit, hvor hun deler sin viden om en række emner som selvværd, den indre selvkritiker, stress, skizofreni og angst. Du vil også finde mini-afsnit med øvelser og guidede meditationer. INDSIGT handler både om at kigge indad, at få et nyt perspektiv og kunne se nye muligheder - hvilket lige præcis er podcastens vision.Missionen er at udbrede viden og psykoterapeutiske øvelser, så lytteren over tid vil opnå mere autencitet, selvværd og ro. INDSIGT med Cleoh kan derfor fungere som din psykolog i lommen. Cleoh tror på, at gennem mere selvindsigt, får man modet til at vise sig selv venlighed og at man tør udtrykke sig autentisk. Ved at turde udtrykke sig ærligt, opnåes forløsning og ejerskab.Dette er også en mission; at give lytteren modet til at vise mere venlighed og ærlighed overfor sig selv og andre. Så ønsker du et mere balanceret følelsesliv, mere selvværd og blomstring, bedre kommunikation i dine relationer eller blot viden om faget psykologi, er dette podcasten for dig! Om Cleoh Søndergaard:Uddannet og autoriseret psykolog, samt certificeret sexolog. Klinikejer og ophavskvinde ved Innervention. Underviser og supervisor. Hun tilbyder psykoterapi og supervision og brænder for formidling og foredrag.Hun er anerkendt for sin terapeutiske stil og har en bred erfaring, men forbliver nysgerrig og sulten på viden.Metodisk, filosofisk og praktisk er hendes hjerte i ACT; Acceptance and Commitment Therapy. Denne har sit oprindelige ophav i buddhistisk psykologi og er en moderne 3. bølge adfærdsterapi, der blandt andet arbejder med følelser, selvomsorg, heling, metakognition - og har værdier for øje som en central rød tråd. psykologcleoh.substack.com