Med Mattias Tesfaye til eksamen om den nye gymnasiereform

Regeringen vil hæve karakterkravet til stx og give de unge nye epx-uddannelser med adgang for alle. Gymnasiereformen skal sikre en mere attraktiv ungdomsuddannelse til dem, som er interesserede i de praktiske fag. Men kritikere mener, at den vil føre til et a- og b-gymnasium og ramme socialt skævt. I denne udgave af Informations Forsamlingshus tager undervisningsminister Mattias Tesfaye debatten om den kontroversielle reform i en samtale med Informations Kristian Villesen.

Om Podcasten

Velkommen til podcasten for Dagbladet Informations Forsamlingshus. Her præsenterer vi løbende optagelser fra vores live-arrangementer, der som regel er optaget i avisens gamle trykkeri i Store Kongensgade midt i København, hvor vi i dag har vores kantine. Her flytter vi jævnligt rundt på borde og stole for at skabe plads til en lille scene, hvor man kan komme og møde avisens journalister og redaktører fortælle om deres arbejde – eller høre nogle af landets klareste hjerner, mest levende fortællere og heftigste debattører udlægge verdens faktiske tilstand. Det er live-optagelser, så det vil skramle lidt, og måske er der kommet et enkelt host med på optagelserne, men det bliver tankerne og ideerne ikke dårligere af – det gør dem allerhøjest lidt mere levende. Vi lover, at det vil være lige så klart og tydeligt, som sad du der selv – og så må du jo holde øje med vores kalender på information.butik.dk, så du kan komme med næste gang vi siger: Velkommen i Informations Forsamlingshus.