Blinde Vinkler #5 - Nyheder via kunstig intelligens

Danske nyhedsmedier er i gang med at udvikle deres egne anbefalingssystemer, der kan håndtere det massive flow af nyheder og give brugerne hvad de ønsker. Men meget gerne uden de samme problemer med filterbobler og kaninhuller der ender i ekstremisme, som Facebook og Youtube roder med.Projektet hedder PIN - Platform Intelligence in News. Og det er et research projekt over de næste 3 år, der skal benytte kunstig intelligens til at hjælpe med at udvikle nyhedsmedier, der er mere relevante, engagerende og informerende. Blinde Vinkler er en podcastserie som undersøger, hvordan man drejer på biasknappen og sørger for lige muligheder for alle - i arbejdet med teknologi og videnskab. Den er produceret af Ingeniørforeningen IDA og IT-Branchen

Om Podcasten

Bias er en uundgåelig del af livet, eftersom vi hver især har et begrænset udsyn i verden. Tanken om at en maskine kan gøre det bedre end os er forjættende og overalt støder vi på teknologi som gennem sortering og anbefaling påvirker vores verdenssyn og vores beslutninger. Men det vi putter ind i maskinen er også det der kommer ud. Og ubevidst bias bliver reproduceret – og i visse tilfælde forstærket – af teknologi. Så hvordan drejer vi på bias-knappen og sørger for lige muligheder for alle? Det undersøger vi i podcasten Blinde Vinkler som kigger ind i teknologier og videnskab som forsøger at rette op på skævheder i samfund & teknologi. Blinde Vinkler er produceret af Ingeniørforening IDA og IT-Branchen.