Blinde Vinkler #6 - AI i jobcentrene - Hjælpende eller stemplende?

Tilbage i 2015 blev et nyt landsdækkende digitalt værktøj taget i brug i jobcentrene. Det skaber dataprofiler af arbejdsløse på baggrund af personoplysninger. Ved hjælp af kunstig intelligens kommer det med en udregning om hvorvidt, en arbejdsløs borger er i risiko for at blive langtidsledig. Men det har mødt stor kritik. Blandt andet for at diskriminere på baggrund af etnicitet og fordi forskere mener, at det simpelthen er urimeligt at stemple ledige på baggrund af dataprofilering.Blinde Vinkler er en podcastserie som undersøger, hvordan man drejer på biasknappen og sørger for lige muligheder for alle - i arbejdet med teknologi og videnskab.Den er produceret af Ingeniørforeningen IDA og IT-Branchen

Om Podcasten

Bias er en uundgåelig del af livet, eftersom vi hver især har et begrænset udsyn i verden. Tanken om at en maskine kan gøre det bedre end os er forjættende og overalt støder vi på teknologi som gennem sortering og anbefaling påvirker vores verdenssyn og vores beslutninger. Men det vi putter ind i maskinen er også det der kommer ud. Og ubevidst bias bliver reproduceret – og i visse tilfælde forstærket – af teknologi. Så hvordan drejer vi på bias-knappen og sørger for lige muligheder for alle? Det undersøger vi i podcasten Blinde Vinkler som kigger ind i teknologier og videnskab som forsøger at rette op på skævheder i samfund & teknologi. Blinde Vinkler er produceret af Ingeniørforening IDA og IT-Branchen.