Blinde Vinkler - Er online shopping blevet FOR let?

Fristelserne online følger dig overalt. Og der er meget kort fra lysten rammer dig til at ville eje en ting, til den få klik senere er på vej til dig.Det er uhyggeligt let at shoppe på nettet. Men er det FOR let? Og hvilke konsekvenser kan det have at vores impulskontrol udfordres mere og mere? Denne episode af Blinde Vinkler handler om online shopping.I mange år har man i tech-verdenen arbejdet på at minimere den mindste modstand og besvær mellem den digitale og fysiske verden. Målet har været at fjerne friktion og gøre det så let som muligt at være bruger. Vi forventer efterhånden fuldstændig gnidningsfrie digitale oplevelser, og vi irriteres ved det mindste fartbump. Men hvad er konsekvenserne ved en glat og friktionsfri verden?I denne tredje sæson af Blinde Vinkler tager vi afsæt i begrebet ’FRIKTION’, og ser nærmere på den skjulte pris vi betaler for noget er smart.Podcasten er produceret af Ingeniørforeningen IDA og IT-BranchenGæster:Anton Gade-Nielsen, radiovært Ekstremt Online, 24syvNicholai Reinseth, Chief Experience Officer EMEA hos MerkleMette Skammeritz, konceptudvikler hos Holm kommunikation, indehaver af meme-profilen @SkammekrogenIb Gulbrandsen, lektor ved institut for Kommunikation og Humanistisk videnskab på RUC

Om Podcasten

Bias er en uundgåelig del af livet, eftersom vi hver især har et begrænset udsyn i verden. Tanken om at en maskine kan gøre det bedre end os er forjættende og overalt støder vi på teknologi som gennem sortering og anbefaling påvirker vores verdenssyn og vores beslutninger. Men det vi putter ind i maskinen er også det der kommer ud. Og ubevidst bias bliver reproduceret – og i visse tilfælde forstærket – af teknologi. Så hvordan drejer vi på bias-knappen og sørger for lige muligheder for alle? Det undersøger vi i podcasten Blinde Vinkler som kigger ind i teknologier og videnskab som forsøger at rette op på skævheder i samfund & teknologi. Blinde Vinkler er produceret af Ingeniørforening IDA og IT-Branchen.