Ep. 34 - Stine modtog mystisk mail: Sådan forsøgte IT-kriminel at phishe CyberPilot

Frederik har smidt Rasmus ud af studiet. Istedet har han inviteret vores customer succes manager, Stine, ind i cockpittet som co-pilot i denne uges episode af "IT-sikkerhed med CyberPilot".Men hvorfor nu det?Det skyldes, at Stine for et par uger siden modtog en mystisk mail. Hun lurede dog hurtigt, at der måske var tale om en phishing-mail i et forsøg på CEO-fraud. Hun besluttede sig for at svare svindleren for at lære mere om, hvordan IT-kriminelle agerer, men selvfølgelig også fordi, at den IT-kriminelle ikke skulle have det for let med sit arbejde. Tag hørebøfferne på og hør hele historien.

Om Podcasten

It-sikkerhed og GDPR-udfordringer (og løsninger herpå), som små og mellemstore virksomheder står overfor! Podcasten omhandler udfordringer indenfor IT-sikkerhed og GDPR, som små og mellemstore virksomheder står over for i deres dagligdag. Rasmus og Fredrik vil diskutere udfordringer og komme med løsningsforslag hertil. Målet er, at du kan bruge forslagene til at skabe en god sikkerhedskultur i din organisation.