Jazz&Bøger - Suzanne Brøgger

Suzanne Brøgger sad som ung student på Montmartre og lyttede til nogle af de helt store jazzlegender. Jazzen har fyldt meget, både i hendes liv og i forfatterskabet. I romanen Transparence vikler den sig særligt synligt ind og ud mellem ordene. Vi taler om at finde ind i musikken og om blikket, der ændrer sig med alderen og lytter til Thelonious Monk, Duke Jordan og Katrine Madsen. Vært: Christina Englund. Foto: Foto: Isak Hoffmeyer.

Om Podcasten

Programmet Jazz & bøger inviterer dig med ind i en dansk forfatters musikalske og sproglige univers. Vi sætter storslåede bigband-numre, bebop og stille swing på pladespilleren og taler om bøger og inspirationskilder. Undervejs dykker vi ned i en enkelt tekst eller forsvinder ud i universet båret af de skønne toner. Hvorfor er det lige dét Chet Baker nummer, der har lagt navn til romanen? Hvilken historie opstod ud fra dén Nina Simone-sang? Hvilke ideer falder på plads, når Charlie Parker sætter munden til sin altsaxofon? Vært: Christina Englund.