[Uganda 4:5] Night Rose

I oktober 2023 rejste vi sammen med en 9.-klasse fra Niels Steensens Gymnasium til Uganda for at besøge flere af vores projekter og mødes med ugandiske unge. Se billeder og video fra turenDu kan gå i elevernes fodspor ved at lytte til vores podcast fra turen. Podcastserien består af fem episoder. ............... efter 5 dage krydser Night Rose og hendes 2-årige barn grænsen til Uganda. De bosætter sig i Bidi Bidi flygtningelejren. En landsby, der på få år bliver en af verdens største flygtningelejre.De fleste flygtningelejre er bevogtede og isolerede. Her er undtagelsen: Der er hverken indhegning eller sikkerhedsvagter i Bidi Bidi-flygtningelejren i det nordvestlige Uganda, der huser over en kvart million sydsudanesere, der er blevet drevet på flugt af borgerkrig og hungersnød.Uganda er det land i Afrika, der tager imod flest flygtninge, mestendels fra Sydsudan, men også fra Congo og Burundi – og er kendt for sin progressive flygtningepolitik, der tilskynder flygtninges aktive deltagelse i samfundet.Det er Bidi Bidi-flygtningelejren – der er på vej til at blive en rigtig, om end primitiv, by – et eksempel på. Da der i sensommeren 2016 kom en ny tilstrømning af flygtninge fra Sydsudan, besluttede regeringen sig for at rydde området, hvor der oprindeligt kun lå en håndfuld landsbyer, for skov og anlægge nye veje.Flygtningene, der kommer til Bidi Bidi, får et lille stykke land, som de kan bruge til at dyrke afgrøder, og der er en løbende udveksling med værtssamfundet.Det betyder dog ikke, at alt er i orden. Leveforholdene er kritisable, og der er blandt andet knaphed på fødevarer, ringe adgang til rent drikkevand, sanitet og så ... forsvinder skovene rundt om flygtningelejren. [Serien om Uganda udgives også i podcasten "Uganda - Rejsen mellem to verdener"]--------Fortæller: FloraMedvirkende: Cathrine Bianca ChristensenSkrevet af Anette Lilleøre med hjælp fra Anders Guldberg og Maren LembProduceret af hearHEARPodcasten er lavet i samarbejde mellem Caritas Danmark og 9C fra Niels Steensen grundskole, og støttet af udenrigsministeriets  Globus pulje.

Om Podcasten

Hvad er det, der får mennesker til at forlade alt? Det får du svar på i den danske podcast ´Jeg har set verden styrte i grus´. Gennem personbårne rejsefortællinger sætter podcasten fokus på verdens brændpunkter og flygtninge. I hver episode tager en fortæller dig med på rejse til en ukendt afkrog af verdenen. Rejs med til Malawi, til Ukraine, til Fransk Polynesien, til Svalbard til… ja… tag med på rejsen og se ind i øjnene på mennesker, som lever et helt anderledes liv end dit.'Jeg har set verden styrte i grus´ er en original podcast fra Caritas Danmark støttet af Danida. Podcasten er gratis og produceret af podcastbureauet hearHEAR. Arbejdsgruppen består af Jacob Nue Sønderstrup, Nya Guldberg og Peter Christian Rude fra Caritas Danmark samt Anette Lilleøre og Anders Guldberg fra hearHEAR. Lyt til en god podcast i din foretrukne podcast-app, og anbefal den til dine venner og familie. www.Jegharsetverdenstyrteigrus.dk