[Uganda 5:5] Plastik

I oktober 2023 rejste vi sammen med en 9.-klasse fra Niels Steensens Gymnasium til Uganda for at besøge flere af vores projekter og mødes med ugandiske unge. Se billeder og video fra turenDu kan gå i elevernes fodspor ved at lytte til vores podcast fra turen. Podcastserien består af fem episoder. I denne sidste episode af “Uganda - rejsen mellem to verdener”, tager vi til et pulserende madmarket, hvor vi kaster os ud i en overraskende opgave — en skraldeindsamling arrangeret med lokale kræfter, der viser, hvordan skønhed og bæredygtighed kan spire frem i et hjørne af byen, hvor turister sjældent vandrer.Fra markedets larmende liv går turen videre til en oplevelse af helt anden kaliber. Vi sejler på den mægtige Nil og opdager dens hemmeligheder og de udfordringer, der truer dens eksistens. Guidet af lokale eksperter og omringet af Ugandas enestående fauna, får vi - eleverne - et dybere indblik i, hvordan miljø, kultur og turisme flettes sammen i denne ældgamle flod.Aftenen falder på ved Jinja Nile Resort, hvor luksus møder natur. Her, ved flodbredden, runder vi dagen af med en stjerneklar himmel og et uventet møde med de langfingrede aber, der stjæler pandekager fra morgenbuffeten.Men eventyret slutter ikke, som ventet. En flyaflysning i allersidste øjeblik forlænger vores ophold, og giver os mere tid til at fordøje de mange indtryk. Fra pulserende markeder til det stille flodvand, Uganda har vist sig fra sine mange facetter.Fortæller: LauritsSkrevet af Anette Lilleøre med hjælp fra Anders Guldberg og Maren LembProduceret af hearHEARPodcasten er lavet i samarbejde mellem Caritas Danmark og 9C fra Niels Steensen Grundskole, støttet af Udenrigsministeriets Globus Pulje.Tag med os på denne sidste rejse og oplev Uganda, som du aldrig har set det før.

Om Podcasten

Hvad er det, der får mennesker til at forlade alt? Det får du svar på i den danske podcast ´Jeg har set verden styrte i grus´. Gennem personbårne rejsefortællinger sætter podcasten fokus på verdens brændpunkter og flygtninge. I hver episode tager en fortæller dig med på rejse til en ukendt afkrog af verdenen. Rejs med til Malawi, til Ukraine, til Fransk Polynesien, til Svalbard til… ja… tag med på rejsen og se ind i øjnene på mennesker, som lever et helt anderledes liv end dit.'Jeg har set verden styrte i grus´ er en original podcast fra Caritas Danmark støttet af Danida. Podcasten er gratis og produceret af podcastbureauet hearHEAR. Arbejdsgruppen består af Jacob Nue Sønderstrup, Nya Guldberg og Peter Christian Rude fra Caritas Danmark samt Anette Lilleøre og Anders Guldberg fra hearHEAR. Lyt til en god podcast i din foretrukne podcast-app, og anbefal den til dine venner og familie. www.Jegharsetverdenstyrteigrus.dk