Birgitte - Om at miste sin bror og leve i ventesorg og uvished i 27 år

Birgitte er 21 år, da hendes fantastiske storebror rejser ud verden, men kort tid efter sporløst forsvinder. I starten både håber og tror Birgittes familie, at han vil vende tilbage, men langsomt svinder håbet ind og årene går. Birgitte lærer at lave med sin forsvundne storebror, og giver dog aldrig op på håbet om, at se sin storebror igen. Det er selvom ventepositionen og sorgen trækker store veksler på både Birgitte og hendes forældre, der håndterer sorgen vidt forskelligt. Der går 27 år inden gåden om Birgittes storebrors forsvinden bliver løst, og det kaster hende igen ud i en ny sorg.  Dagens afsnit handler om ventesorg, om at miste i en "dobbeltbetydning" og om at opleve sin egen og sin families livsbane, blive ændret for evigt, uden at kunne gøre noget ved det. Birgitte har skrevet en bog på baggrund af sine egne oplevelser med titlen "Ventesorg - at leve i uvished. Den vil vi give en varm anbefaling. 

Om Podcasten

Livet er skrøbeligt. Og døden er lige så vigtig at tale om inden som efter. Jeg plejede at tro på for evigt baserer sig på fortællinger om det at miste og savne, om sorg og minderitualer. Serien er en række af rørende, svære men også smukke historier fortalt af mennesker, der har mistet en tæt på. Om den sorg der følger med og om hvorfor det er så svært for os at snakke om døden, selv når den er helt tæt på. Hvert afsnit mødes værterne Sara Røtzler Lind og Jeppe Wad Vester med en ny gæst, som har mistet en af sine nærmeste. Podcast-serien er udgivet af BEAM Audio Agency