Theis - Om at miste begge forældre, at sætte livet på pause og forskellen mellem at sørge og at savne

”Præg vores elskedes navne med evighedens tyngde så det styrker troen på, at dem vi har mistet ikke er gået til men er gået i forvejen”Theis er en ung ambitiøs fremadstormende fyr med fart på tilværelsen. Men da hans far bliver syg, sætter han sit liv på standby for at passe ham det sidste stykke tid, sammen med sin søster, der rejser hjem fra USA. Elleve år senere dør Theis mor, og der bliver det lige pludseligt hans tur, til at rejse over Atlanten for at være der for sin mor. Nu er der gået fire år siden Theis blev forældreløs, og i dag lever taknemmeligheden over, at få lov til at sige farvel til sine forældre, og savnet over de ikke er her mere, side om side med alle minderne om dem, indeni Theis. For selv når man er 43 år, savner man stadig at kunne ringe til sine forældre. Og selv der, er det vigtigt at turde og snakke om savnet og sorgen. For hvis vi negligerer sorgen, så negligerer vi også kærligheden fra dem vi savner og elsker.

Om Podcasten

Livet er skrøbeligt. Og døden er lige så vigtig at tale om inden som efter. Jeg plejede at tro på for evigt baserer sig på fortællinger om det at miste og savne, om sorg og minderitualer. Serien er en række af rørende, svære men også smukke historier fortalt af mennesker, der har mistet en tæt på. Om den sorg der følger med og om hvorfor det er så svært for os at snakke om døden, selv når den er helt tæt på. Hvert afsnit mødes værterne Sara Røtzler Lind og Jeppe Wad Vester med en ny gæst, som har mistet en af sine nærmeste. Podcast-serien er udgivet af BEAM Audio Agency