Therese - Om at miste sin livspartner til et hjertestop

Tommy er glad da han hopper på spinningcyklen inden han og resten af familien skal til fødselsdag. Da hans kone Therese ser ham næste gang, ligger han på gulvet ved siden af cyklen, og hendes liv er for evigt forandret. Tommy har fået hjertestop, og står ikke til at reddes. Therese står nu alene med tilbage med deres to børn. Dagens afsnit handler om meget; om kærlighed, tatoveringer, en mistet fremtid, afmagt og om hvordan Therese tackler sorgen imens hun samtidig prøver at være stærk mor for sine børn. Therese er en fighter, og hun har desuden stillet et borgerforslag der har fået 50.000 underskrifter, om 4 måneders sorgorlov, i forbindelse med dødsfald, til den tilbageværende forælder med børn under 18 år.  Tusinde tak fordi i lytter med, vi er glade for at være tilbage ❤️  

Om Podcasten

Livet er skrøbeligt. Og døden er lige så vigtig at tale om inden som efter. Jeg plejede at tro på for evigt baserer sig på fortællinger om det at miste og savne, om sorg og minderitualer. Serien er en række af rørende, svære men også smukke historier fortalt af mennesker, der har mistet en tæt på. Om den sorg der følger med og om hvorfor det er så svært for os at snakke om døden, selv når den er helt tæt på. Hvert afsnit mødes værterne Sara Røtzler Lind og Jeppe Wad Vester med en ny gæst, som har mistet en af sine nærmeste. Podcast-serien er udgivet af BEAM Audio Agency