Trine - Om ventesorg og om at miste sin mand uden at han er død

Trine bliver forelsket på en alpetop i Val d'Isère i 2008, hvor den unge Tobias i de flotte grønne bukser slår benene væk under hende. Mødet på alpetoppen bliver til en hjemmelavet rissoto, og kort tid efter bliver de kærester. Men i januar 2023 bliver Tobias sygemeldt fra sit arbejde, og det bliver starten på en intens jagt efter svar på, hvad der er galt med ham. Lægerne har svært ved at stille en diagnose, men da de endelig finder et svar, er det ubærligt Dagens episode handler om hvordan Trine fungerer som mor til to små børn og en kæreste der er ude af stand til at klare sig selv. Det handler om ventesorgen og en ubetinget kærlighed, der bliver sat under pres af en forfærdelig sygdom. Og det handler om at gå i "overlevelsesmode", for at være der for sine børn. 

Om Podcasten

Livet er skrøbeligt. Og døden er lige så vigtig at tale om inden som efter. Jeg plejede at tro på for evigt baserer sig på fortællinger om det at miste og savne, om sorg og minderitualer. Serien er en række af rørende, svære men også smukke historier fortalt af mennesker, der har mistet en tæt på. Om den sorg der følger med og om hvorfor det er så svært for os at snakke om døden, selv når den er helt tæt på. Hvert afsnit mødes værterne Sara Røtzler Lind og Jeppe Wad Vester med en ny gæst, som har mistet en af sine nærmeste. Podcast-serien er udgivet af BEAM Audio Agency