Pas på dig – ved ikke at tage de andres restriktioner for gode varer (afsnit 5 ud af 8)

Skal vi lære vores børn, at vi ikke må tænke på os selv? Og hvor efterlader det dem? – må de så heller ikke vælge egen vej, når de vokser op? Kapløbet er sat, når børnene skal have det bedste forspring i livets kapløb om at blive…? Den bedste? Den mest velfungerende? Den gladeste? Den dygtigste? Kan vi være en ”så god mor”, at vi mindsker al risiko for at noget galt sker i vores barns liv? Og er det overhovedet at være en god mor? Spørgsmålene er mange når vi samles om bordet i Lauras køkken. Line Kuhre og Tine Skovmøller gør os selvskab - og hvis du er mere tvivlende end da du startede med at lytte, så fortvivl ikke, så siger vi blot velkommen til fællesskabet. Skål for TVIVLEN!

Om Podcasten

I Jeg er mor taler vi om alt det man ikke siger højt i mødregruppen eller til familiefesten. Alt fra konkrete ammeteknikker, til nyligt opståede bekymringer og følsomhed, eller når baby-lykken syntes at udeblive. I en blanding af personlige fortællinger, diskussioner, meditative øvelser og faglige indspark folder vi emnerne ud. Hver podcast er et sneakpeek ind i appen Jeg er mor, som du kan downloade fra AppStore. En app, der støtter mødre til at finde fodfæste i rollen som mor. Jeg er mor udspringer af en tro på, at vi ikke har brug for flere eksperter, men at vi har brug for sammen at skabe et rum, hvor vi støtter hinanden ind i en bedre fremtid. En fremtid med milde øjne, hvor der er mere råderum for og respekt til nybagte mødre. Duoen bag Jeg er mor består af forfatter og pædagog Julie Bruhn Højsgaard og af Cand.comm. Laura Vilsgaard.