SEX, under og efter graviditet (del 1)

Hvorfor stiger libidoen for nogle kvinder, under graviditeten? Hvorfor synes den nærmest at forsvinde for andre? Og, hvad gør man i parforholdet, når parternes sexlyst ikke er den samme? Dette er blot nogle af de spørgsmål vi søger svar på, når vi inviterer 3 kvinder hjem til Laura. Anne-Louise er højgravid, ser voldsom porno, imens hendes kæreste "bare" vil nusse. Krista er jordemoder, og hun gør os klogere på de hjælpsomme hormoner, der udløses ved orgasme, og som er gavnlige når man skal føde. Malika er kropsterapeut, under hendes graviditet mistede hun helt lysten til sex. Som altid; dette afsnit er blevet til, fordi kvinder deler ud af deres erfaring, gør os klogere på "at være mor", og til sammen skaber den stemme der giver os talerum,. Velkommen til!

Om Podcasten

I Jeg er mor taler vi om alt det man ikke siger højt i mødregruppen eller til familiefesten. Alt fra konkrete ammeteknikker, til nyligt opståede bekymringer og følsomhed, eller når baby-lykken syntes at udeblive. I en blanding af personlige fortællinger, diskussioner, meditative øvelser og faglige indspark folder vi emnerne ud. Hver podcast er et sneakpeek ind i appen Jeg er mor, som du kan downloade fra AppStore. En app, der støtter mødre til at finde fodfæste i rollen som mor. Jeg er mor udspringer af en tro på, at vi ikke har brug for flere eksperter, men at vi har brug for sammen at skabe et rum, hvor vi støtter hinanden ind i en bedre fremtid. En fremtid med milde øjne, hvor der er mere råderum for og respekt til nybagte mødre. Duoen bag Jeg er mor består af forfatter og pædagog Julie Bruhn Højsgaard og af Cand.comm. Laura Vilsgaard.