Lotte Folke Kaarsholm – Del 1

Lotte Folke Kaarsholm, redaktionschef for opinion på Politiken, er aktuel med Fortællingens Magt – en podcastserie om grænserne for, hvad man kan tillade sig at sige, hvis bare man fortæller det dygtigt nok. Men hvordan opstår magtfulde fortællinger, hvorfor vægtes personlige vidnesbyrd så højt i debatten i dag, og hvordan er det gået så vidt, at Folke mener, at det kan være et problem? I afsnittets del 2 retter vi blikket mod Lotte Folkes egen magt som dørvogter for Politikens debatspalter og udfordrer, om hun selv har overblik over hvilke magtfulde fortællinger, hendes debatsektion har bragt. Bliv medlem af Frihedsbrevet og få den fulde oplevelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Det er ikke personligheder med noget på hjerte, vi mangler. Det er spørgsmål, der udfordrer dem. I ‘Jeppe Bentzen Oplevelsen’ interviewer vært, Jeppe Bentzen, mennesker fra den kulturelle og politiske klasse. Fælles for dem er, at de har ambitioner om at påvirke vores samtid. Hvad sker der, når de lader sig portrættere i Frihedsbrevets studie? Første halvdel af hvert afsnit kan lyttes gratis på diverse podcasttjenester og kan desuden streames på YouTube.  Bliv medlem af Frihedsbrevet, og få den fulde oplevelse.