#17 - Morten Dahlin: Om de frivillige fællesskaber, velfærd og uddannelses-motorvejen

Morten Dahlin er Venstremand, Minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde. Hvad betyder frihed for ham, og hvordan kan de borgerlige blive bedre til at vinde værdikampen med fakta? –Og hvor ondt gør det i øvrigt at se sit fodboldhold snuble mesterskabet væk lige foran målstregen? Vært er CEPOS' direktør Jes Brinchmann. Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams

Om Podcasten

Er danskerne i færd med at veksle deres frihed til fordel for velfærdsstatens løfter om krisehåndtering og tryghed – så længe vi indordner os efter systemets logikker? Det er omdrejningspunktet for CEPOS-podcasten Jes & Friheden. Hvert afsnit er en samtale med en gæst, som sammen med Jes reflekterer over betydningen af frihed og dens værdi for vores livsførelse, relationer og fællesskaber. Ambitionen er at give modspil til tidsåndens katastrofetænkning med fremtidstro og eksempler på, hvorfor frihed under ansvar ikke er en straf, men kilden til en meningsfuld tilværelse.