#22 - Søren Pind: Det borgerlige Danmarks krise og fremtid

Mange mener, at borgerligheden har tabt både sproget og kampen om “det gode” samfund, og at det ideologiske fællesskab mellem de liberale og konservative fløje er blevet udvandet. Men passer det, at det borgerlige Danmark er så splittet? Det er udgangspunktet for denne dybdegående samtale med Søren Pind, tidligere minister og mangeårig frontfigur i Venstre. For kan borgerligheden finde tilbage til sine rødder og genskabe en fælles platform, der kan rumme både frihed, fællesskab og økonomisk ansvarlighed? Dette og meget mere får du svar på i denne engagerede samtale med en af Danmarks mest markante borgerlige stemmer. Vært: Jes Brinchmann Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams

Om Podcasten

Er danskerne i færd med at veksle deres frihed til fordel for velfærdsstatens løfter om krisehåndtering og tryghed – så længe vi indordner os efter systemets logikker? Det er omdrejningspunktet for CEPOS-podcasten Jes & Friheden. Hvert afsnit er en samtale med en gæst, som sammen med Jes reflekterer over betydningen af frihed og dens værdi for vores livsførelse, relationer og fællesskaber. Ambitionen er at give modspil til tidsåndens katastrofetænkning med fremtidstro og eksempler på, hvorfor frihed under ansvar ikke er en straf, men kilden til en meningsfuld tilværelse.