#9 - Yaqoub Ali: Mit had

Yaqoub Ali - forfatter til bogen 'Mit had' - flygtede fra Irak og kom til Danmark i begyndelsen af årtusindskiftet. Trods de tryggere livsbetingelser blev Ali alligevel viklet ind i vold, bandekriminalitet og siden islamisk ekstremisme. Alt sammen har han forladt til fordel for en kærlighed til demokratiet og friheden. I dag er han først og fremmest familiefar.  Men hvordan er det lykkedes Yaqoub Ali at vende ryggen til hadet og ekstremismen – og hvad skal der til for, at flere vælger at gøre det samme?  Det er udgangspunktet dette afsnit af Jes & Friheden.  Vært: Jes Brinchmann Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams

Om Podcasten

Er danskerne i færd med at veksle deres frihed til fordel for velfærdsstatens løfter om krisehåndtering og tryghed – så længe vi indordner os efter systemets logikker? Det er omdrejningspunktet for CEPOS-podcasten Jes & Friheden. Hvert afsnit er en samtale med en gæst, som sammen med Jes reflekterer over betydningen af frihed og dens værdi for vores livsførelse, relationer og fællesskaber. Ambitionen er at give modspil til tidsåndens katastrofetænkning med fremtidstro og eksempler på, hvorfor frihed under ansvar ikke er en straf, men kilden til en meningsfuld tilværelse.