Er vores infertilitet statens ansvar? En samtale med sundhedsminister Magnus Heunicke

I dette afsnit af ’Join the Pudding Club’ er vært Tine Stampe taget ind til Sundhedsministeriet for at tale med sundhedsminister Magnus Heunicke om statens rolle, når det kommer til vores reproduktion. Hvordan arbejder han helt konkret for at iværksætte nye tiltag på området? Og hvor mener han, at der skal sættes ind?

Om Podcasten

I podcasten ‘Join the Pudding Club’ følger vært Tine Stampe tre unge kvinder, som står midt i deres livs største krise med gentagne mislykkede forsøg på at blive forældre. Undervejs taler Tine med eksperter, som hver giver deres bud på, hvad du selv kan gøre for at hjælpe fertiliteten på vej.Med knap 40.000 fertilitetsbehandlinger alene sidste år holder Danmark en kedelig verdensrekord i fertilitetsbehandlinger. Mange par og singler landet over, oplever, hvor smerteligt og ensomt det kan være, når den store drøm ikke kommer så let – hvordan kan det være, at så mange danskere har svært ved at blive gravide? Hvad kan vi selv gøre? Hvordan påvirker det os? Og hvilken rolle har staten, når det kommer til borgernes fertilitet?