Børn under himlen 2:5 – Fars sidste blomst

Carlas far var sjov. Han kunne tage sin finger af og stikke en blyant gennem ørene, og en varm dag sidste år fløj han til himmels. Eller måske blev han til Zoro. Det kunne Carla i hvert fald godt tænke sig. Hendes mor, Tine Riis Jørgensen, kunne godt tænke sig, at det gik op for os andre, at sorg ikke er forbeholdt gamle mennesker på plejehjem, der er færdige på arbejdsmarkedet. I andet kapitel af serien ”Børn under himlen” besøger journalist Lasse Momme familien Riis for at forstå, hvad sidste sommer lærte dem om livet. Og om vores samfunds måske lidt forkerte forståelse af dets slutning.   Fortæller og tilrettelægger: Lasse Momme Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Foto: Stine Bidstrup   (Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere d. 15. juli 2025)See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

JP fortæller er personlige fortællinger, reportager og miniserier fra Jyllands-Posten, der tager dig helt tæt på mennesker og historier, du kan mærke.   Efter drabet: En mørk aften i november mødes to 15-årige drenge på en øde perron på Grenaa station. Kun én kommer levende derfra. Efter drabet fortæller historien om Vito, en helt almindelig 15-årig dreng fra Grenaa, der på få sekunder blev forvandlet til en drabsmand. Over flere måneder har Jyllands-Posten fået unik adgang til ungdomsfængslet, og i podcastserien kommer vi helt tæt på Vito, som for første gang åbner op for, hvad der skete, og reflekterer over de konsekvenser hans handling har medført.   Børn under himlen: Hvert år mister flere end 1500 børn og unge under 18 år en forælder. Men hvordan er det at være barn, når far eller mor ikke er her mere? Hvordan forstår børn døden, hvordan oplever de sorgen, og hvordan oplever de andre menneskers håndtering af deres tab? Lasse Momme tager sammen fotograf Stine Bidstrup ind under børnenes himmel for at forstå, hvordan det er, når far eller mor ikke vågner igen.   Pigen, der vil leve: Det er historien om Mathilde Kirstine Simonsen Høj fra Egtved – en gæv, jysk kvinde fuld af gåpåmod, der aldrig har gennemført mere end 5. klasse. Om en drømmer, som elsker heste og af og til føler, at andre bedre kan bruge den luft, hun indånder. Om en af de knap 43.000 unge uden job og uddannelse, som Mette Frederiksen i 2023 gjorde til SVM-regeringens »vigtigste opgave«.  Lasse Momme har gennem mere end tre år fulgt med på sidelinjen i Mathildes liv, hvor han har talt med hende og dem, der elsker hende, i timevis og læst flere tusinde siders dokumenter fra næsten et årti i systemet.