Efter drabet 1:3 – Forbrydelsen

En mørk aften i november 2023 mødes to 15-årige drenge på en øde perron på Grenaa station. Vito har aldrig før lavet kriminalitet eller gået med kniv, men den aften er han bange for at få tæsk, og derfor træffer han en beslutning, der skal vise sig at få fatale konsekvenser. I første episode af ’Efter drabet’ spoler vi tiden tilbage til perioden op til den aften, hvor alt ændrer sig. Det hele er ellers lige begyndt at gå bedre for Vito. Han har lige mødt Freja – og så har han startet et nyt band. Men så ringer telefonen. Det er den jævnaldrende Malthe, der vil mødes. Over flere måneder har Jyllands-Posten fået unik adgang til ungdomsfængslet og besøgt Vito, og gennem samtaler med ham og Vitos egne indtalte dagbøger fortæller vi nu hans historie. For hvad skete der på perronen på Grenaa station i de skæbnesvangre sekunder? Og hvad gør det ved en helt almindelig teenager at begå den værst tænkelige forbrydelse? Malthes bonusmor har lyttet til serien. Hun siger, at det er en vigtig historie, Vito fortæller, og et vigtigt budskab, han kommer med. Læs interviewet med hende her. Du finder hele Jyllands-Postens afdækning af sagen fra Grenaa her. Hvad kan vi lære af drabsmanden Vito? Hør journalist Morten Pihl fortælle om arbejdet med serien i Jyllands-Postens nyhedspodcast, 'Hvis du vil vide mere', her. Der er lånt klip fra DR og TV2 Østjylland Research og samtaler: Morten Pihl og Helene Kristine Holst Manuskript og tilrettelæggelse: Lea Katrine Dam Lyddesign: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Podcastredaktør: Jacob Grosen Dandanell Indholdsredaktør: Lars Nørgaard Pedersen Foto: Joachim LadefogedSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Efter drabet - ny podcastserie i JP fortæller - fra 24. august. En mørk aften i november mødes to 15-årige drenge på en øde perron på Grenaa station. Vito har aldrig før lavet kriminalitet eller gået med kniv, men den aften er han bange for at få tæsk, og så træffer han en beslutning, der skal vise sig at få fatale konsekvenser. 'Efter drabet' fortæller historien om Vito, en helt almindelig 15-årig dreng fra Grenaa, der på få sekunder blev forvandlet til en drabsmand. Over flere måneder har Jyllands-Posten fået unik adgang til ungdomsfængslet, og i den her podcast kommer vi helt tæt på Vito, som for første gang åbner op. For hvad skete der på perronen på Grenaa station i de skæbnesvangre sekunder en mørk aften i november? Og hvad gør det ved en almindelig teenager at begå den værst tænkelige forbrydelse? I JP fortæller får du personlige fortællinger, reportager og miniserier fra Jyllands-Posten. Hør f.eks. også de tidligere JP fortæller-serier 'Børn under himlen' og 'Pigen, der vil leve' her i kanalen.