Pigen, der vil leve 2:4 – En grannåls raslen

Intet kunne slå lille Mathilde ud af livet. Hun elskede mudder og Schleich-dyr og mooncars og at lege med drengene. Men så, uden at nogen rigtigt forstod det, forandrede alt sig.Det begyndte med de røde, sprukne fingre, så kom skrigene i brusekabinen, en dag følte hun, at hun allerede var død, og så blev unge som hende til regeringens vigtigste opgave. I mere end et år har journalist Lasse Momme fulgt med i Mathilde Kirstine Simonsens Højs liv. Han har talt med hende og dem, der elsker hende, i timevis og læst flere tusinde siders dokumenter fra næsten et årti i systemet. Dette er andet kapitel af pigen, der vil leve: ”Grannålens raslen”. Fortæller og tilrettelægger: Lasse Momme Lyddesign, klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Foto: Miles Lilley (Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere i februar 2025) Læs mere på jp.dk/pigendervilleve See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Efter drabet - ny podcastserie i JP fortæller - fra 24. august. En mørk aften i november mødes to 15-årige drenge på en øde perron på Grenaa station. Vito har aldrig før lavet kriminalitet eller gået med kniv, men den aften er han bange for at få tæsk, og så træffer han en beslutning, der skal vise sig at få fatale konsekvenser. 'Efter drabet' fortæller historien om Vito, en helt almindelig 15-årig dreng fra Grenaa, der på få sekunder blev forvandlet til en drabsmand. Over flere måneder har Jyllands-Posten fået unik adgang til ungdomsfængslet, og i den her podcast kommer vi helt tæt på Vito, som for første gang åbner op. For hvad skete der på perronen på Grenaa station i de skæbnesvangre sekunder en mørk aften i november? Og hvad gør det ved en almindelig teenager at begå den værst tænkelige forbrydelse? I JP fortæller får du personlige fortællinger, reportager og miniserier fra Jyllands-Posten. Hør f.eks. også de tidligere JP fortæller-serier 'Børn under himlen' og 'Pigen, der vil leve' her i kanalen.