Pigen, der vil leve 4:4 – Statsministerens brev

I takt med krokussernes komme er lyset vendt tilbage i Mathildes liv. Selvom hun stadig ser på havregrøden om morgenen og tænker, at hun bliver tyk af den, spiser hun igen, og psykiatrien har endelig sat gang i en udredning, der giver hende håb. I mere end et år har journalist Lasse Momme fulgt med i Mathilde Kirstine Simonsen Højs liv. En forårsdag ringer han til hende. For hun har nemlig fået et brev. Øverst er et stempel fra statsministeriet. »Mist aldrig troen på, at du er vigtig,« står der bl.a. i det. Dette er fjerde og sidste kapitel af pigen, der vil leve: ”Statsministerens brev”. Her kan du læse Lasse Mommes interview med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Og her finder du Mathilde Højs brev i fuld længde. På jp.dk/pigendervilleve finder du hele serien om Mathilde. Fortæller og tilrettelægger: Lasse Momme Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Foto: Miles Lilley (Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere i februar 2025)See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Efter drabet - ny podcastserie i JP fortæller - fra 24. august. En mørk aften i november mødes to 15-årige drenge på en øde perron på Grenaa station. Vito har aldrig før lavet kriminalitet eller gået med kniv, men den aften er han bange for at få tæsk, og så træffer han en beslutning, der skal vise sig at få fatale konsekvenser. 'Efter drabet' fortæller historien om Vito, en helt almindelig 15-årig dreng fra Grenaa, der på få sekunder blev forvandlet til en drabsmand. Over flere måneder har Jyllands-Posten fået unik adgang til ungdomsfængslet, og i den her podcast kommer vi helt tæt på Vito, som for første gang åbner op. For hvad skete der på perronen på Grenaa station i de skæbnesvangre sekunder en mørk aften i november? Og hvad gør det ved en almindelig teenager at begå den værst tænkelige forbrydelse? I JP fortæller får du personlige fortællinger, reportager og miniserier fra Jyllands-Posten. Hør f.eks. også de tidligere JP fortæller-serier 'Børn under himlen' og 'Pigen, der vil leve' her i kanalen.