Jul i Den Gamle By

I deres iver efter at komme i julestemning er Lise og Knud taget i Den Gamle By, som er sneklædt og juler til den store, nostalgiske guldmedalje. Juleinspektøren Anna Wowk Vestergaard ved alt om julen og viser alt fra hundrede år gamle julelege til hammer og segl i toppen af juletræet. Måske er julen ikke så fasttømret, som Lise og Knud tror. Gæst: Anna Wowk Vestergaard, juleinspektør i Den Gamle By.

Om Podcasten

I julen bliver alt det, der er svært i løbet af året sat på spidsen, lige fra ensomhed, skilsmisse, dødsfald og hjertesorg til økonomiske problemer. Alt det og meget mere taler Knud Romer og Lise Benthin Præstgaard om, mens de får besøg af gæster, som forhåbentligt kan hjælpe dem med deres anstrengte forhold til julen. Lykkes det at få julelys i øjnene inden d. 24. eller river de julehjertet i stykker? Værter: Knud Romer og Lise Benthin Præstgaard. Redaktør: Line Fabricius. Optagelse og klip: Jacob Heldt.