Fra Nordic Waste til Cheminova: Har miljøretten svigtet miljøet?

I det her afsnit af Juristeriet skal vi tale om miljøret og den seneste tids industrielle miljøskandaler. For i lyset af de mange mediehistorier virker det påtrængende at prøve at forstå de regler, som ligger under alle de her sager, nemlig miljøretten. Det er miljøretten, der dikterer hvad virksomhederne må, hvem der skal holde øje med dem, og hvad vi skal gøre, hvis det hele går galt. Men hvorfor er det så svært i praksis at håndhæve de regler, vi har i miljølovgivningen? Og hvordan er reglerne blevet så uhyre komplicerede? Lyt med her. Gæster: Professor i miljøret Peter Pagh & ph.d.-studerende hos Det Juridiske Fakultet og advokatfuldmægtig hos Poul Schmith/Kammeradvokaten Thomas Haugsted. Vært: Emil Tarp Vang Musik og lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Emil Tarp Vang og Lene Juhl Friedrichsen Optaget d. 24. juni 2024

Om Podcasten

Jura, er det ikke bare noget med tørre paragraffer og støvede lovbøger? Nej, juraen er en levende disciplin, der dukker op i alle dele af samfundet, lige fra menneskerettigheder og samtykkelovgivning til bæredygtig udvikling og kontrollen med kunstig intelligens. Der er jura i alt. I podcasten Juristeriet ser vi på aktuel juridisk forskning og på juraens rolle i samfundet.