Juridisk tomrum i rummet: Hvordan sikrer vi international enighed, før det er for sent?
Verden spærrede øjnene op, da det lykkedes Sovjetunionen at sende den først sputnik-satellit i kredsløb om jorden i 1957, og vi var euforiske, da det i 1961 lykkedes at sende det første menneske ud i rummet. Rumkapløbet mellem Sovjetunionen og USA var i lys lue. Alligevel lykkedes det - blot 10 år efter opsendelsen af sputnik 1 - det internationale samfund at blive enige om en traktat om det ydre rum. Ydre rum-traktaten sikrede, at den kolde krigs våbenkapløb blev på jorden. Siden har menneskehedens fascination af rummet taget stormskridt fremad og udviklingen af teknologier, der kan bringe os derud, er blevet meget mere avanceret og hårdfør. I dag står vi på tærsklen til et helt nyt kapitel i rumalderen. Staterne er der stadig, men det er nogle af verdens rigeste personer også. De står klar til at udvikle private rumfartøjer til både turisme og minedrift, og de opsender satellitter i et omfang uden fortilfælde i rumhistorien. Men på et punkt har udviklingen stået bomstille. Den internationale traktat fra 1967 står stadig ved magt. I denne episode af Juristeriet tager vi en snak med ph.d.-studerende Hjalte Osborn Frandsen om, hvad det betyder for vores sikkerhed og vores liv her på jorden, og hvad det er, vi skal have på plads, hvis vi skal sikre freden i rummet?