Nettet glemmer aldrig: Er reglen om navneforbud forældet?

Et navneforbud skal beskytte sigtede mod offentlig eksponering. Men i en tid med sociale medier og lynhurtig nyhedsspredning bliver navneforbuddet mere og mere udfordret. Paragraf 31 forbyder offentliggørelse af navn og identitet, men hvad sker der, når nettet aldrig glemmer? I denne episode af Juristeriet undersøger vi, hvordan loven kan følge med tiden, og om navneforbuddet stadig har en plads i det digitale samfund. Gæst: Professor i strafferet Trine Baumbach Vært: Amalie Hyllested Redigering: Jonas Nielsen Jingle: Emil Tarp Vang

Om Podcasten

Jura, er det ikke bare noget med tørre paragraffer og støvede lovbøger? Nej, juraen er en levende disciplin, der dukker op i alle dele af samfundet, lige fra menneskerettigheder og samtykkelovgivning til bæredygtig udvikling og kontrollen med kunstig intelligens. Der er jura i alt. I podcasten Juristeriet ser vi på aktuel juridisk forskning og på juraens rolle i samfundet.