Ledelse & gejst - Bliver der fyret for få? - med Ian Wisler-Poulsen

Ledelse og gejst Gæst: Ian Wisler-Poulsen - Selvstændig med virksomheden Wisler. Ian arbejder med kundeoplevelser og medarbejdertransformation.  Har motivation været så meget i modgang i organisationer, at vi i dag ser en manglende gejst? Er det sådan, at verden er mere uforudsigelig end normalt? Netop det med at finde vej kan føles som at bevæge sig under to meters mudret vand. Du kan ikke se, hvor du går. Og i morgen ændrer alting sig igen. Gejst kan kobles til motivation, men også til momentum. Med gejst hos mennesker rækker vi ind til biologien bag den menneskelige motivation. Det er ikke raketvidenskab. Det er til gengæld hjernevidenskab, som en leder, med fordel, kan tage til sig. Det kan vel øge motivationen, glæden, energien, kreativiteten, samarbejdet og modstandskraften. I dette afsnit hører vi Ians bud på gejst og den organisatoriske indstilling. En indstilling, der kunne tale om motivationsboost, åbenlyse successer og det at vende den mentale tilgang til positive omstillinger. Men også det med at sætte grænser for forurenende elementer i en organisation, hvor Ian kommer med sine bud. Citatet som jeg ikke huskede i afsnittet ;-): “Hvis du vil have bygget et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet – men du skal vække deres længsel efter oplevelserne på det store åbne hav.” citat: Antoine de Saint- Exupéry Kilder anvendt som baggrund til samtalen: Bæredygtig præstation er fremtidens ledelse:https://www.lederne.dk/ledelse-i-dag/ny-viden/2019/ledelse-i-dag-marts-2019/baeredygtig-praestation  

Om Podcasten

Ledelse er et komplekst fænomen, og det er ikke altid let at definere, hvad det egentlig indebærer. Vi har alle oplevet forskellige typer af ledere, nogle af dem har været fantastiske, mens andre har været mindre heldige. Uanset hvad er det klart, at følelser spiller en stor rolle i ledelse, og at der ofte er meget mere på spil end det, der bliver sagt højt. En måde at undersøge fænomenet ledelse og dets virkning på den enkelte leder er ved at tage en kop kaffe, have en samtale og fokusere på mennesket bag lederen. Dette er, hvad ledelsesrådgiver og stifter af Mindcloud Ayhan Gormez gør i sin podcast ”Kaffe og ledelse”. Hvert afsnit fokuserer på et emne, hvor Ayhan sammen med en gæst, der er leder, udforsker forskellige synspunkter, erfaringer og meget mere. Emnet fungerer som en ramme, men det er mødet mellem mennesker og samtalen, der er det vigtige.