Havnen m. Erik Trigger

Hvordan smitter en havn af på mentaliteten og kulturen i en by? På det arbejdende folk, som møder folk fra fjerne egne - og på dem, der er sat i muld, men er vokset op med ryggen til land? Og opstår der et særligt havne-matriarkat af stærke, stålsatte og rapkæftede damer, som bliver båret videre gennem generationerne? I dette afsnit af Kaffepunch har vi besøg af den legendariske Erik Trigger, tidligere havnearbejder, nuværende digter og for evigt anarkist. Vi taler om havnen, både den i Esbjerg, den i Espergærde og dem der ligger alle mulige andre steder - og hvordan den påvirker dem, der bor der.

Om Podcasten

Kaffepunch er en reflekterende og humoristisk samtalepodcast, der undersøger en række samtidsrelevante emner. Værterne, kommunikationsrådgiver Ninna Andreasen og psykolog Rasmus Alenkær, inviterer lytterne med i studiet, hvor der altid er kaffe på kanden, tid til omtanke og spændende gæster.