Kaj og Bamse og de skøre råbefugle i Ekkodalen

En babyelefant er fanget i Ekkodalen i Eventyrland, hvor nogle skøre råbefugle larmer alt, alt for meget. Men selvom ekkoet driller Bamse, er han modig, og med gaffa tape får han lukket næbet på én af råbefuglene, inden den kan nå at kalde på alle de andre og advare dem.

Om Podcasten

På ryggen af en blåmejse flyver Kaj og Bamse på opdagelse i Eventyrland. Her møder de både skeletter og søslanger, hekse og trolde, saltnykker og engsejlere og mange, mange andre eventyrlige skabninger. Tag med på eventyr når Kaj og hans ven, den altid modige men også lidt glemsomme Bamse, besøger de mange fantasifulde steder i Eventyrlandet. De ofte tossede historier om Kaj og Bamse er fortalt og fundet på undervejs af Martin Kristensen med hjælp fra Jonas og Daniel. Artwork af Henriette Fors.Musik af Zakhar Valaha fra Pixabay