Kaj og Bamse og trylledrikken der forvandler Kaj til en haj

Tusindvis af blæksprutter angriber Kaj, mens han prøver at svømme over en flod. Kaj drikker sin trylledrik, og pludselig er han forvandlet til en haj. Men også blæksprutterne kan forvandle sig. De samles i en stor klump og bliver til en kraken, og med sine lange tentakler griber uhyret Kaj i halen og svinger ham rundt i luften.

Om Podcasten

På ryggen af en blåmejse flyver Kaj og Bamse på opdagelse i Eventyrland. Her møder de både skeletter og søslanger, hekse og trolde, saltnykker og engsejlere og mange, mange andre eventyrlige skabninger. Tag med på eventyr når Kaj og hans ven, den altid modige men også lidt glemsomme Bamse, besøger de mange fantasifulde steder i Eventyrlandet. De ofte tossede historier om Kaj og Bamse er fortalt og fundet på undervejs af Martin Kristensen med hjælp fra Jonas og Daniel. Artwork af Henriette Fors.Musik af Zakhar Valaha fra Pixabay