Kaj og Bamse redder Den afskyelige snemand

Den afskyelige snemand er stadig fanget i isen oppe i Ishavet, og nede i vandet er der en iskrabbe, som bliver ved med at kilde ham under tæerne. Den afskyelige snemand griner og griner og griner. Kaj og Bamse bliver enige om at flyve op og hjælpe ham, og mens Kaj pakker en rygsæk med både trylledrik og boremaskine, henter Bamse en hammer, men da de kommer op på isen og finder Den afskyelige snemand har en af dem glemt, det de skulle tage med.

Om Podcasten

På ryggen af en blåmejse flyver Kaj og Bamse på opdagelse i Eventyrland. Her møder de både skeletter og søslanger, hekse og trolde, saltnykker og engsejlere og mange, mange andre eventyrlige skabninger. Tag med på eventyr når Kaj og hans ven, den altid modige men også lidt glemsomme Bamse, besøger de mange fantasifulde steder i Eventyrlandet. De ofte tossede historier om Kaj og Bamse er fortalt og fundet på undervejs af Martin Kristensen med hjælp fra Jonas og Daniel. Artwork af Henriette Fors.Musik af Zakhar Valaha fra Pixabay