Amerikaniseringen af Danmark

Vi spiser cornflakes, burgers og popcorn, drikker Cola og Pepsi, lytter til rock og jazz og skriver 'Oh My God!', når vi vil dele vores forargelse på Facebook og Twitter. Hvordan man end vender og drejer det, så er vi herhjemme umiskendeligt præget af en kulturel og kommerciel påvirkning fra USA - så meget at vi måske burde kalde os for 'ameri-danere'. Men hvorfor er det danske samfund blevet så amerikaniseret? Hvordan er udviklingen forløbet? Og har de 'amerikanske tilstande' også sat sig spor i vores opfattelse af demokratiet? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historieprofessor Nils Arne Sørensen, som står bag en ny bog om emnet. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 10. januar).

Om Podcasten

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger. Musik: Adi Zukanovic. Hør alle afsnit i DR Lyd.