Et spejl af vor tid? 1:2 - De brølende 1920'ere

Der var farverige finansmænd, som under Første Verdenskrig og årerne, der fulgte, havde tjent enorme summer på børsspekulation, handel med konserves og alskens lyssky aktivitet. For en stund var København et paradis for de såkaldte 'gullaschbaroner' og 'minutmillionærer'. De fråsede i luksus og krævede deres plads i solen. Hvad var det for et fænomen, der ramte det danske samfund? Hvilket aftryk satte de på kulturlivet og de sociale normer? Og hvilken kobling er der mellem de nyrige og velfærdsstatens opståen? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, når Adam Holm taler med Poul Duedahl, ph.d. og professor i historie og forfatter til bogen 'Minutmillionærer' samt Rikke Rottensten, cand.mag. i dansk og teatervidenskab samt museumsinspektør på STORM. Redaktion: Josephine Gaïa Utoft Redaktør: Thomas Vinther Larsen Musik: Adi Zukanovic

Om Podcasten

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger. Musik: Adi Zukanovic. Hør alle afsnit i DR Lyd.