Hiroshima og Nagasaki - Japans åbne sår

I denne uge er det 80 år siden, at atombomberne faldt over Hiroshima og Nagasaki. De to bomber kostede tilsammen over 200.000 mænd, kvinder og børn livet. I årene efter blev titusindvis diagnosticeret med strålingsrelaterede sygdomme, og mange døde eller fik markant forringede levevilkår. Eftervirkningerne kan stadig mærkes den dag i dag. Hvordan har det japanske samfund håndteret denne menneskelige tragedie? Og hvilken lære drager japanerne af bomberne, 80 år efter de skabte død og ødelæggelse? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Jens Sejrup, der er ph.d. i asienstudier og adjunkt på Københavns Universitet. Redaktør: Thomas Vinter Larsen I redaktionen: Clara Faust Spies Musik: Adi Zukanovic.

Om Podcasten

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger. Musik: Adi Zukanovic. Hør alle afsnit i DR Lyd.