Forholdet mellem sport og politik

Sport og politik hører uløseligt sammen. Vi ser netop nu, hvordan boykot og sanktioner mod Rusland har spredt sig som ringe i vandet i den internationale idræt. Men hvordan er det kommet dertil? Hvorfor har især autoritære ledere en interesse i at bruge sporten? Hvordan kan de slippe afsted med det? Og hvilken lære bør vi drage af de historiske eksempler? Det ser Adam Holm nærmere på med professor i idrætshistorie Hans Bonde og senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut Stanis Elsborg, der har speciale i russisk kultur og spændingsfeltet mellem sport og politik. Musik: Adi Zukanovic.

Om Podcasten

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger. Musik: Adi Zukanovic. Hør alle afsnit i DR Lyd.