Thorvaldsen - politisk idealist eller behagesyg hofkunstner?

"Kunstneren som samfundets vagthund - det er idealet for en moderne kunstner". Sådan udtalte kunstneren Firoozeh Bazrafkan i forbindelse med en høring fra i fjor om den omstridte 'Koranlov'. Mange kunstnere mener, at lovgiverne har genindført censuren og drejet historiens urskive tilbage til en mørk fortid. Men hvordan har kunstneren historisk set på rollen som vagthund? I dagens udsendelse kigger vi nærmere på Danmarkshistoriens måske største kunstner, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, der blev berømt i en tid, hvor kunstneren skulle ære enevældens magt og pragt. Men hvordan kom Thorvaldsens politiske tanker til udtryk i marmoren? Var han monarkens skødehund eller kunne han ind i mellem snerre og bide? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Hans Erik Havsteen, historiker samt podcastvært på 'Kongerækken'. Redaktør: Silke Fensman. I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

Om Podcasten

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger. Musik: Adi Zukanovic. Hør alle afsnit i DR Lyd.