25. Lærerne ser eleverne mistrives – men de får ikke lov til at handle. Med Anne Vestergaard (2/2)

”Vi har viden nok, vi har metoderne, og vi har erfaringerne. Det handler nu om at investere rigtigt – i forebyggelse, relationer og rammer, hvis vi vil gøre noget ved skolefraværet.”Sådan siger lærer, forfatter og master i specialpædagogik Anne Vestergaard, der netop er udkommet med Bogen om skolefravær, hvor hun slår til lyd for, at skal vi for alvor gøre noget ved skolefraværet, så kræver det forandringer i den måde, skolen er organiseret på.I et afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller hun videre om bogen. Denne gang om, hvordan rammer og bureaukrati spænder ben for forebyggelse af skolefravær, og hvordan vi skaber en skole, der sætter ind langt hurtigere, når der er tegn på mistrivsel.Anne Vestergaard har selv været lærer i psykiatrien og souschef på en dagbehandlingsskole. Hun har set, hvad der skal til for at genskabe børnenes tillid til skolen.I dette afsnit får du konkrete bud på, hvordan skoler og kommuner kan vende udviklingen – og hvorfor det kan betale sig at investere i forebyggelse frem for brandslukning.Tilrettelæggelse Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.

Om Podcasten

Hvad siger de egentligt, de kanariefugle? Det undersøger vi i podcasten Kanariefuglenes stemme.Kanariefuglen blev brug som advarselsalarm i kulminer til langt op i 80’erne. Fuglen, der er særlig følsom over for giftige gasser, sidder i et bur i minen, og hvis fuglen får det dårligt eller dør er det med at komme op i en fart.Lige nu hører vi nærmest dagligt historier om mistrivsel blandt børn og unge. Langvarigt skolefravær er steget markant, og flere og flere børn og unge får psykiatriske diagnoser.Fortæller det os noget om et større og mere strukturelt problem i skolen og i samfundet generelt? Er børnene og de unge kanariefuglene, der fortæller, at vi skal gøre noget? Og i givet fald, hvad skal vi så gøre.Det undersøger vi i podcasten. Fast faglig medvært er Anne Vestergaard, der er er udannet lærer og mangeårig lærer i psykiatrien. I dag arbejder Anne som faglig leder i Fonden Drive.I første sæson hører vi eksperterne, og senere får vi stemmer fra både praksis og de unge. Så tryk følg så du er med hele vejen.Podcasten er udgivet af Socialt IndblikTilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgMedvært: Anne VestergaardGrafik: Sille Jensen