3. Har vi skabt nogle rammer for børn, hvor der ikke er plads til deres sårbarhed? Med Pernille Darling og Anne Vestergaard

”Den tydeligste forskel, jeg kan se, er, at børnene er meget mere belastede, og føler sig meget mere forkerte, når de kommer ind i psykiatrien.”  Sådan fortæller speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Darling i tredje afsnit af vores nye podcastserie ”Kanariefuglenes stemmer”.  Pernille Darling oplever, at de børn, der i dag kommer ind i psykiatrien, er belastede på en anden måde end tidligere.”Da jeg startede for 15 år siden i psykiatrien, så syntes jeg ikke, at børnene i samme grad kom ind med en følelse af at være forkerte, selvom de var anderledes end de andre børn, hvis de for eksempel havde autistiske symptomer eller ADHD-symptomer. Så de er meget mere brændt af at have slået sig på omgivelserne. Og det kræver meget mere at rette op på, end det gør at igangsætte behandling for ADHD eller lave en ramme omkring et barn med autisme, som passer til det,” fortæller Pernille Darling.Hun mener, at de rammer, som børn og unge i dag vokser op i, gør det langt sværere at have en større sårbarhed eller neurodivergens end tidligere.”Det er jo i høj grad miljøet, der afgør, om du kan trives med den neurotype, du nu engang har fået med dig ind i livet. Og der tror jeg, det er blevet sværere at trives med det i dag, hvis man som barn er lidt atypisk. Hvor man måske skulle være meget atypisk, før man ikke kunne trives for bare en generation eller to siden,” siger Pernille Darling.Hun fortæller i podcasten, hvordan hun ser, at rammerne for børne- og ungdomslivet i dag presser børnene i en anden grad end tidligere. Og så kalder hun på en politisk handling for at ændre på rammerne.  Udgivet af Socialt Indblik Medvirkende: Pernille Darling, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatriVært: Anne Vestergaard, Fonden DriveTilrettelæggelse, vært og redigering: Niels SvanborgSkriv dig op til Socialt Indbliks nyhedsbrev    

Om Podcasten

Hvad siger de egentligt, de kanariefugle? Det undersøger vi i podcasten Kanariefuglenes stemme.Kanariefuglen blev brug som advarselsalarm i kulminer til langt op i 80’erne. Fuglen, der er særlig følsom over for giftige gasser, sidder i et bur i minen, og hvis fuglen får det dårligt eller dør er det med at komme op i en fart.Lige nu hører vi nærmest dagligt historier om mistrivsel blandt børn og unge. Langvarigt skolefravær er steget markant, og flere og flere børn og unge får psykiatriske diagnoser.Fortæller det os noget om et større og mere strukturelt problem i skolen og i samfundet generelt? Er børnene og de unge kanariefuglene, der fortæller, at vi skal gøre noget? Og i givet fald, hvad skal vi så gøre.Det undersøger vi i podcasten. Fast faglig medvært er Anne Vestergaard, der er er udannet lærer og mangeårig lærer i psykiatrien. I dag arbejder Anne som faglig leder i Fonden Drive.I første sæson hører vi eksperterne, og senere får vi stemmer fra både praksis og de unge. Så tryk følg så du er med hele vejen.Podcasten er udgivet af Socialt IndblikTilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgMedvært: Anne VestergaardGrafik: Sille Jensen