Kejser: Er du tæt på en alkoholiker?

Så er du muligvis det, man kalder medafhængig. Og du er langt fra alene. Man vurderer, at der er fire medafhængige for hver alkoholiker, og det vil sige mere end en halv million danskere. Men hvad vil det sige at være medafhængig? Hvordan påvirker det i dagligdagen? Og hvad kan man gøre for at undgå at knække på det? Dét handler Kejser om i dag. Medvirkende: Linda Svartzengren, medafhængig til tørlagt alkoholiker. Christina Frederiksen, socialrådgiver og afdelingsleder i Information og Rådgivning, Behandlingscenter Tjele. Henrik Rindom, speciallæge i psykiatri og misbrugsekspert. Vært: Anne Kejser.

Om Podcasten

Kejser sætter fokus på det moderne liv. Med alt hvad det indebærer af karriere og arbejdsliv, venskaber, børneopdragelse, kæresteforhold og skilsmisse og, nå ja, den tid vi bruger på at dyrke os selv og vores krop. Vært er Anne Kejser. Du kan sende din kommentar til Kejser på en sms. Skriv p1 - lav et mellemrum - og send din besked til 1212. Det koster en krone og almindelig sms-takst.