Kejser: Hvor gammel føler du dig?

Alder er relativ og er i højere grad et spørgsmål om, hvordan vi psykist og fysisk har det end hvad der står på fødselsattesten. I dagens program ser vi nærmere på, hvilke faktorer der spiller ind, når vi skal definere, hvor gamle vi føler os i forhold til, hvor gamle vi rent faktisk er. Generelt er der en tendens til, at vi føler os yngre, end vi er på papiret, og hvordan det kan være, søger vi svaret på i dag. Desuden er der råd at hente, hvis man gerne vil holde sit hoved og sin krop ung længst muligt. Medvirkende: Aske Juul Lassen, ekspert i aldring, etnolog. Kaare Christensen, professor, overlæge. Vært: Anne Kejser.

Om Podcasten

Kejser sætter fokus på det moderne liv. Med alt hvad det indebærer af karriere og arbejdsliv, venskaber, børneopdragelse, kæresteforhold og skilsmisse og, nå ja, den tid vi bruger på at dyrke os selv og vores krop. Vært er Anne Kejser. Du kan sende din kommentar til Kejser på en sms. Skriv p1 - lav et mellemrum - og send din besked til 1212. Det koster en krone og almindelig sms-takst.