Kejser: Hvordan lever vi med de døde?

Anne Kejser får besøg af en ung kvinde, som på meget barsk vis mistede sin 1 1/2 år gamle søn. Og af en mand, som mistede sine forældre, da han var teenager og som voksen begge sine brødre. Det skal nemlig handle om, hvordan vi tackler sorg og tab, om hvordan vi lever med de døde! Og selv om det er barske historier, de kan fortælle, så er det også rørende og livsbekræftende fortællinger om at fejre livet på trods af døden. Medvirkende: Sara Thane, mistede sin 1 1/2 år gamle søn. Steen Ellemose, har mistet en stor del af sin nærmeste familie. Mai-Britt Guldin, sorgforsker, Aarhus Universitet. Kirsten Søndergaard, sekretariatschef, Landsforeningen Liv&Død. Vært: Anne Kejser.

Om Podcasten

Kejser sætter fokus på det moderne liv. Med alt hvad det indebærer af karriere og arbejdsliv, venskaber, børneopdragelse, kæresteforhold og skilsmisse og, nå ja, den tid vi bruger på at dyrke os selv og vores krop. Vært er Anne Kejser. Du kan sende din kommentar til Kejser på en sms. Skriv p1 - lav et mellemrum - og send din besked til 1212. Det koster en krone og almindelig sms-takst.