Kejser: Kan du blive vred?

Der er dem, der går amok over det mindste, fordi de ikke kan styre deres vrede. Og så er der rigtig mange, der hellere vil grave sig ned end at give udtryk for vrede. Men det er skidt - for en vrede, der ikke kommer ud, kan sætte sig som foragt og dermed blive langt mere destruktiv for den relation, det går ud over. Anne Kejser har blandt andre Line Knutzon på besøg, og hun elsker vrede mennesker, selv om hun egentlig er lidt konfliktsky. Medvirkende: Line Knutzon, dramatiker og forfatter. Henrik Høgh-Olesen, professor i social- og personlighedspsykologi på Aarhus Universitet. Maria Lykke Thomsen, programmedarbejder hos Kriminalforsorgen. Vært: Anne Kejser.

Om Podcasten

Kejser sætter fokus på det moderne liv. Med alt hvad det indebærer af karriere og arbejdsliv, venskaber, børneopdragelse, kæresteforhold og skilsmisse og, nå ja, den tid vi bruger på at dyrke os selv og vores krop. Vært er Anne Kejser. Du kan sende din kommentar til Kejser på en sms. Skriv p1 - lav et mellemrum - og send din besked til 1212. Det koster en krone og almindelig sms-takst.