Kejser: Kan du klare en livskrise?

Ingen af os er næppe så heldig, at vi kommer igennem livet uden på et tidspunkt at blive forladt, at miste en vi elsker, opleve svær sygdom, miste et job eller gå konkurs. Og hvor stærk er du så, hvis - eller når - det sker for dig? I Kejser i dag vil vi tale om, hvad der skal til for at komme godt igennem en livskrise - altså en krise af den slags, der potentielt kan slå dig helt ud af kurs. Medvirkende: Michael Danielsen, chefpsykolog hos Wellbeing Institute; Morten Aagaard, præst hos Kirkens Korshær i Aarhus. Vært: Anne Kejser.

Om Podcasten

Kejser sætter fokus på det moderne liv. Med alt hvad det indebærer af karriere og arbejdsliv, venskaber, børneopdragelse, kæresteforhold og skilsmisse og, nå ja, den tid vi bruger på at dyrke os selv og vores krop. Vært er Anne Kejser. Du kan sende din kommentar til Kejser på en sms. Skriv p1 - lav et mellemrum - og send din besked til 1212. Det koster en krone og almindelig sms-takst.